blæ
nafnorð, karlkyn
blæ-vængur , beyging: eignarfall eintölu blævængs, nefnifall fleirtölu blævængir
lítill hlutur sem hægt er að brjóta saman, t.d. úr pappír eða silki, sem blakað er til að koma hreyfingu á loftið
Beyging
beygist eins og vængur
eintalafleirtala
án greinismeð greinián greinismeð greini
nf.blævængur blævængurinn nf.blævængir blævængirnir
þf.blævæng blævænginn þf.blævængi blævængina
þgf.blævæng blævængnum þgf.blævængjum blævængjunum
ef.blævængs / blævængjar blævængsins / blævængjarins ef.blævængja blævængjanna