blæ
nafnorð, karlkyn
blæ-vængur
lítill hlutur sem hægt er að brjóta saman, t.d. úr pappír eða silki, sem blakað er til að koma hreyfingu á loftið
Beyging
eignarfall eintölu ‑vængs eða ‑vængjar nefnifall fleirtölu ‑vængir beygist eins og vængur
eintalafleirtala
án greinismeð greinián greinismeð greini
nf.blævængur blævængurinn nf.blævængir blævængirnir
þf.blævæng blævænginn þf.blævængi blævængina
þgf.blævæng blævængnum þgf.blævængjum blævængjunum
ef.blævængs / blævængjar blævængsins / blævængjarins ef.blævængja blævængjanna