út
lýsingarorð út-rænn
Merkingar
- 1.
sem kemur utan að, utanaðkomandi
- 2.
jarðfræði sem á upptök sín á yfirborð jarðar
Beyging
út
kk.kvk.hk.
nf.útrænn útræn útrænt
þf.útrænan útræna útrænt
þgf.útrænum útrænni útrænu
ef.útræns útrænnar útræns
nf.útrænir útrænar útræn
þf.útræna útrænar útræn
þgf.útrænum
ef.útrænna
nf.útræni útræna útræna
aukaföllútræna útrænu útræna
öll föllútrænu
öll föllútrænni útrænni útrænna
öll föllútrænni
kk.kvk.hk.
nf.útrænastur útrænust útrænast
þf.útrænastan útrænasta útrænast
þgf.útrænustum útrænastri útrænustu
ef.útrænasts útrænastrar útrænasts
nf.útrænastir útrænastar útrænust
þf.útrænasta útrænastar útrænust
þgf.útrænustum
ef.útrænastra
nf.útrænasti útrænasta útrænasta
aukaföllútrænasta útrænustu útrænasta
öll föllútrænustu