van
lýsingarorð van-virkur
sem hefur ekki fulla virkni
- vanvirkur skjaldkirtill
Beyging
‑virk ‑virkt miðstig ‑virkari efsta stig ‑virkastur beygist eins og virkur
kk.kvk.hk.
nf.vanvirkur vanvirk vanvirkt
þf.vanvirkan vanvirka vanvirkt
þgf.vanvirkum vanvirkri vanvirku
ef.vanvirks vanvirkrar vanvirks
nf.vanvirkir vanvirkar vanvirk
þf.vanvirka vanvirkar vanvirk
þgf.vanvirkum
ef.vanvirkra
nf.vanvirki vanvirka vanvirka
aukaföllvanvirka vanvirku vanvirka
öll föllvanvirku
öll föllvanvirkari vanvirkari vanvirkara
öll föllvanvirkari
kk.kvk.hk.
nf.vanvirkastur vanvirkust vanvirkast
þf.vanvirkastan vanvirkasta vanvirkast
þgf.vanvirkustum vanvirkastri vanvirkustu
ef.vanvirkasts vanvirkastrar vanvirkasts
nf.vanvirkastir vanvirkastar vanvirkust
þf.vanvirkasta vanvirkastar vanvirkust
þgf.vanvirkustum
ef.vanvirkastra
nf.vanvirkasti vanvirkasta vanvirkasta
aukaföllvanvirkasta vanvirkustu vanvirkasta
öll föllvanvirkustu